42
Totalteater
”Fingrene væk!” skriger jeg til Tilde P. Hun har slynget begge arme om mig. Vi står foran redskabsskuret i hendes have.
”Men er det ikke her, jeg giver dig et knus?” spørger hun?
”Nej!” råber jeg ind i skyen af klementinlugt.
”Jeg sagde jo, at vi skulle have øvet teaterstykket. Hvis vi havde gjort det, ville det være vidundertastisk nu.”
”Jeg har jo sagt, Tilde P., at jeg først blev færdig med det for to timer siden. Jeg har ikke sovet hele natten.”
Jeg dumper