og tid havde ingen genkendelig form. Det var ikke som at flyve i ballon over en tidslinje og se ned og sige: “Se, der er det enogtyvende århundrede. Lad os lande dér.”
Alt var indtryk og følelser. Artemis måtte lukke for ønsker fra de hundredvis af dæmoner der omgav ham og koncentrere sig om sit eget indre kompas. Hans sind ville føle en længsel efter sin egen naturlige tid, og han måtte bare følge den.
Længslen føltes lidt