Noget sådant gør sig imidlertid ikke gældende for genåbnede kriminalsager. Disse er alle af nyere karakter. Med nyere forstås her sager, der går knap 150 år tilbage i historien. Genåbnede sager hører således, interessant nok, til i den moderne verden. Forklaringen herpå er egentlig simpel: Først med den moderne verdens nye, tekniske metoder og systematiske bureaukrati fik man metoder til at åbne kriminalsager, efter at disse i lang tid havde ligget uopklaret hen.
For at en sag kan genåbnes, må der være særlige arkivforhold og bureaukratiske registreringsmetoder til stede. Effekter og dokumenter fra sagen skal altså kunne opbevares på en særlig måde, så de igen kan findes frem og bruges, når sagen åbnes på ny. Sådanne arkivforhold og registreringsmetoder har man først haft i Danmark siden den store politireform i 1863. Her blev det såkaldte Opdagelsespoliti oprettet som et af Københavns Politis tre nye inspektorater. Opdagelsespolitiet skulle stå for alt efterforskningsarbejdet i København. I forbindelse med oprettelsen af det nye Opdagelsespoliti omorganiserede man også arkiv- og registreringsmetoderne.