«Göran Rosenbergs bog kan læses som ét langt smerteligt opgør — selvopgør — med fortiden og Israels og de jødiske menneskers rolle i den mellemøstlige tragedie og stadigt tiltagende umenneskeliggørelse…Når det sidste blad i den omfangsrige bog er vendt, sidder læseren tilbage med smerten og blot et spinkelt håb om redning af freden og den Israelske sjæl… Man kunne ønske sig at Rosenbergs omvendte exodus blev skolebogsstof i Israel, hvilket man næsten kan være sikker på at den ikke bliver.» — Georg Metz, Information