Den danske medicinalhistorie er farverig og overraskende. I mange århundreder så lægerne ned på kirurgien og lod barbererne tage sig af den side af sundhedsplejen. Også bødlerne fungerede godt som kirurger, da det jo ofte var dem, der havde lemlæstet patienten og derefter kunne behandle skaderne.
Den danske læge og medicinalhistoriker Kristian Carøe fortæller om den danske medicinhistorie fra 1600-tallet og op til starten af det 20. århundrede. Udviklingen går langsomt, men i takt med at de værste fejlopfattelser bliver modbevist, og videnskaben gør vigtige opdagelser, begynder lægerne at redde flere liv og ikke behandle folk ihjel.
Kristian Carøe (1851–1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet «Ugeskrift for Læger». Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk «Den danske lægestand 1479–1900», der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.