E.T.A. Hoffmanns fortællinger har i snart to hundrede år begejstret læsere over hele verden. Hermed præsenteres de absolut største af dem samlet i to bind.
Fortællingerne fordeler sig ligeligt mellem gotiske fortællinger, der bugner af skæbneramte mænd, farlige kvinder, lumpne djævle og luskede dobbeltgængere, og kunsteventyr, hvor alfer, feer, børn og andet godtfolk bekæmper troldvæsen i alle dets former. Hos den humoristiske, vilde og grumme romantiker Hoffmann er det typisk dumheden, snæversynet, fantasiløsheden og i særdeleshed det entydigt rationalistiske livssyn, der får nogle gevaldige drag over nakken.
Blandt de 16 udvalgte fortællinger er naturligvis den drabelige klassiker ‘Nøddeknækker og musekonge’ og den udødelige ‘Sandmanden’. Men vi får også lejlighed til at nyde gyserne ‘Det tomme hus’ og ‘Majoratet’ og de fornøjelige beretninger om Mester Loppes eventyr og om Magister Blecks frygteligt fornuftige hærgen. Og så møder vi verdenslitteraturens første detektiv i ‘Frøken Scudéry’.