Jyllands-Postens kulturredaktion skabte serien af artikler — 50 år — 50 bøger — henover sommeren 2012. Nu kan de læses samlet.
Et dommerpanel gennemgik lister over alt, hvad der er udkommet på dansk i perioden 1962–2011, og udvalgte på den baggrund bøger, som har været de vigtigste hvert år. Hver enkelt bog behandles i en journalistisk artikel, hvor vi beder forskellige mennekser vurdere det enkelte værk, og de steder, hvor det har været muligt, har vi naturligvis også talt med forfatteren selv.