Kujonen

legende, pirrende, drillende. Han havde siddet i terminalen og glædet sig til snart igen at høre lyden af

“Det er som regel her, det går galt, ikke? Lige her, altså, hvor man møder nogen, man bliver glad for, og så bliver man bange og gør åndssvage ting, så det hele bliver ødelagt, før det er begyndt.

Netop den skødesløse naturlighed, denne vilje til at være helt nede på jorden og morgengrim, fik al hans sunde skepsis over at have handlet så impulsivt og være rejst herover til at forsvinde: Det var muligt, at hun lod sig fotografere til sine bøger, som om hun selv var en af de stenhårde kvinder, hun skrev om i sine krimier.