Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra.
Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika — paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp.
New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand.
De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, “Voksestedet for sand demokratisk Tugt”.