Atlanterhavet vokser er en tekstsamling om at være søstre, om at være ”mulit” og om at være ”hudfarvet”, om hår, navne og kørekort, om at være adskilt af Atlanterhavet og om ikke at kunne fortælle Congos historie.
Du siger at du føler dig fri i det åbne landskab, på landevejene. Jeg har det omvendt. Jeg befinder mig bedst blandt høje bygninger med hoveddøre, bagdøre, køkkentrapper, porte til baggårde, hjørner man kan dreje omkring og kældre man kan forsvinde ned i. Flugtveje, gemmesteder.