«Ak, tænker hun, alle vi mennesker på Jorden. Vore skæbner akkompagneres af disse ringende klokker. Det fattigste liv løftes op i storhed — om ikke før, så i døden — gennem det vældige malmdrøn. De manges liv rinder jævnt og normalt frem mod forkrænkeligheden. Men denne kvinde, der er begavet med så store muligheder for lykke — hvorfor skulle klokkerne ringe stærkere og strengere for hende end for os? Hvorfor skulle netop hun gennemglødes og hærdes hårdere end vi andre. Som om hun var gjort af et ædlere metal end vi, der dog lever samme liv som hun, og som dør den samme død.»
“Mennesket og klokkerne” fortæller om den tilsyneladende så simple bondekone Emma Lenas liv. Hun ligner alle de andre bondekoner i den lille landsby, og dog er der noget i hendes holdning og hendes blik, der viser, at hun er anderledes — ligesom hendes liv har været.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Elisabeth Bergstrand Poulsen (1887–1955) var en svensk forfatter og maler, der flyttede til Danmark i 1917, efter hun giftede sig med den danske billedhugger Axel Poulsen. Det smålandske bondelivs traditioner går igen i Elisabeth Bergstrand-Poulsens romaner, der ofte er skrevet i legendeform.
