Måske forstår Mark ham slet ikke, for han ser kun smilende frem for sig.
– Jeg har lige fået ny bil, siger manden med den grå hat, for at tale om noget andet.
– Jeg tror jeg går, siger Mark.
– Vent nu lidt, siger manden med de bløde kinder. – Du behøver ikke blive misundelig på ham, det er en lille, billig vogn han har fået sig.
– Den kan køre fra din uden besvær, svarer manden med den grå hat.
– Det passer ikke, siger manden med kinderne. – Det er pral.
– Det er imponerende. Har I fået bil begge to? siger M