År efter år. Her taler en nysgerrig og bevidst sprogbruger, der altid har forberedt sig grundigt, kan sin ordbog og grammatik, men samtidig har antennerne langt ude efter nye, spændende ord og udtryk, hvad enten de kommer fra nutiden eller fortiden – eller fra et af de fire sprog, Dronning Margrethe behersker ud over dansk. Denne sproglige vitalitet, der dybest set handler om at se og forstå det danske sprog indefra, forklares i et af Dronningens citater:
”Jeg har forsøgt at holde mine børn lidt i ørerne, hvad sproget angår, men omvendt samler jeg også mange udtryk op fra de unge og kan lide at variere. Nogle gange går man i shorts og T-shirt, andre gange i kjole, ikke sandt?”
Som statsoverhoved i vor tid skal man ikke bare kunne udtrykke sig verbalt, men også på flere forskellige måder. En smuk, ceremoniel facade er ikke tilstrækkelig i sig selv. Nøglen til vedvarende succes i regentrollen er selve sproget, der binder os sammen som folk, og evnen til at videregive budskaber og meddelelser. Dronningen formår ikke bare at være den korrekte og formelle majestæt, men også den spontane, slagfærdige og lattermilde Margrethe.
Mon nogen anden nulevende dansker har talt så ofte til os og leveret så mange spredte indblik i sit liv og sin historie, tanker og meninger som Dronning Margrethe? Og på trods af at en dansk konge eller dronning ikke har ytringsfrihed, men er forpligtet på Grundloven, hvilket dog aldrig har lagt låg på Dronningens lyst til at ytre sig. Som den metaforglade monark selv ser sit livs udfordring, så ”gælder det om at holde sig på måtten og ikke være bange for at stå på den”.
Det er i den grad, hvad denne bogs 500 citater, der bygger videre på min bog Om man så må sige fra 2012, dokumenterer. Åndeligt vingefang og sproglig spændvidde i et menneske, der elsker at lege med ord og aldrig er bange for at udfordre normalmeteren i det danske sprog. Som Dronning Margrethe udtrykker det i et af bogens citater:
”Man skal sikre sig, at man har liv i sit eget sprog. Det er at sørge for, at ens sprog spiller på alle tangenter.”
Det fortræffelige råd er hermed givet videre, sammen med bogens øvrige citater.
Jens Andersen, februar 2020