Da de kom ind i klassen, sagde lærerinde Hanne, at
de skulle finde deres lektier frem. Så kunne de hænge
alle tegningerne op på opslagstavlen, så alle kunne se
hinandens familier.
Lærerinde Hanne fandt tegnestifter, og så gik alle
børnene i gang med at hænge deres tegninger op.
Undtagen Tiberius. Han rørte sig ikke ud af flækken.
”Hvad med dig, Tiberius, skal du ikke også hænge
din tegning op?” spurgte lærerinde Hanne.
Tiberius rystede på hovedet. ”Det kan jeg des-
værre ikke, jeg sidder fast igen,” sagde han.
”Nå,” sagde lærerinde Hanne træt. ”Hvad sidder
du så fast i nu?”
”Tyggegummi,” svarede Tiberius. ”Måske er det
verdens største klump.”