Indenfor maskinlæring handler det om at bygge en kunstig intelligens, som bliver bedre til at løse en opgave, efterhånden som den får mere og mere erfaring med at løse opgaven. Måden at få systemet til at lære er at fodre det med data om den udfordring, som den kunstige intelligens skal løse. Jo mere data og jo bedre kvalitet det har, desto nemmere er det for systemerne at lære. Maskinlæring dækker over fire metoder til at bygge intelligente systemer:
Genetiske algoritmer henter inspiration fra evolutionsbiologien og er design af små computerprogrammer eller løsninger, som gennem formering og mutationer udvikler sig til det, vi har brug for.
Instansbaseret læring imiterer den måde, vi mennesker ofte lærer gennem analogier, altså lignende eksempler på det samme problem, som vi står overfor.
Bayesiansk læring benytter statistik til at forudsige sandsynligheden for en begivenhed ved at kigge på forhold, som er relateret til begivenheden.
Neurale netværk er en efterligning af den menneskelige hjerne især inspireret af vores visuelle cortex.
Symbolsk kunstig intelligens handler om at tage den viden, vi har som mennesker, og lægge den ind i computeren; den viden kan computeren så igen bruge til at lave ny viden.