Men paradokset ligger i, at den videnskabelige metode er skabt af mennesker og derfor ikke kan opnå eviggyldig sandhed. Vi opbygger videnskabelige teorier for at organisere og manipulere med verden, for at reducere fænomener til overskuelige enheder. Videnskaben er baseret på reproducerbar og fremsat objektivitet. Hvor stærk den end er i sin evne til at fremsætte påstande om stof og energi, gør det også videnskabelig viden umulig at applikere på det menneskelige livs eksistentielle og instinktive natur, som er unik, subjektiv og uforudsigelig. Det kan godt være, at videnskaben anviser den bedste måde at organisere empirisk reproducerbar data på, men dens magt til at gøre det er betinget af dens manglende evne til at forstå de vigtigste aspekter af menneskelivet, aspekter som håb, frygt, kærlighed, had, skønhed, misundelse, ære, svaghed, stræben, lidelse og dyd.