Den sociale verden konstruerer kroppen som kønsliggjort realitet og som forvalter af kønsliggørende principper for anskuelse og opdeling. Dette inkorporerede, sociale program for opfattelse anvendes på alle ting i verden, og først og fremmest på kroppen selv som biologisk realitet: det er dette program, der konstruerer forskellen mellem de biologiske køn, i overensstemmelse med principperne for en mytisk verdensanskuelse rodfæstet i det vilkårlige forhold, som mændenes dominans over kvinderne er. Dette forhold er selv igen, med arbejdsdelingen, indskrevet i den sociale ordens realitet. Den biologiske forskel i køn, dvs. mellem den mandlige og den kvindelige krop, og ganske særligt den anatomiske forskel mellem kønsorganerne, kan således fremtræde som den naturlige retfærdiggørelse af den socialt konstruerede forskel i køn eller genus, og særligt af arbejdsdelingen. (Kroppen og dens bevægelser er model for universelle begreber underkastet en social konstruktionsproces, og dens betydning, især den kønslige, er hverken helt bestemt eller helt ubestemt, således at den symbolik, der knyttes til den, på én gang er konventionel og »motiveret« og dermed praktisk talt bliver opfattet som naturlig.) Det er altså princippet for den sociale anskuelse, der konstruerer den anatomiske forskel, og denne socialt konstruerede forskel får udseende af at være naturligt grundlag og naturlig garanti for den sociale anskuelse, som den faktisk bygger på; således får man et cirkulært årsagsforhold, som holder tanken fast i de åbenbare dominansforhold, der på én gang er indskrevet i objektiviteten, i form af objektive opdelinger, og i subjektiviteten, i form af kognitive skemaer, der er organiseret ifølge disse opdelinger og dermed organiserer opfattelsen af disse objektive opdelinger.