«En vis Uhygge stikker mig endnu i Kroppen fra de sidste Dages Ophold i Dixmuiden. Vi var med hele Kompagniet afgivet til Arbejdstjenesten og gjorde os vore egne Tanker. Vi troede, at vi skulde rydde Gaderne i Byen. Det havde vi set andre gøre før os. Nej, denne Gang drejede det sig om Ligene, der endnu ikke var begravede efter Kampene for godt fjorten Dage siden.
De døde var en Fare for alt levendes Sundhed – Stanken var frygtelig. Ligene blev slæbt sammen og undersøgt af Røde Kors-Folk. De samlede alle Papirer og øvrige Genstande som Ure, Penge eller Smykker. Alt blev omhyggeligt noteret, saa man senere kunde sende Tingene hjem til den dræbtes Familie. De faldnes Lig blev derefter lagt ned i en Fællesgrav, og bagefter sattes et simpelt Trækors paa Graven»
Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.
Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914–18 (DSK) samlede i perioden 1941–1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer en af de beretninger, der blev trykt i DSK‘s årbog fra 1956.
Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914–1918". Bogen er skrevet med samtidens retskrivning.
