5. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket.
Året er 1625. I Europa raser trediveårskrigen, og også Isfolkets unge mænd er involveret i den. Cecilie Meiden, Tengels barnebarn, er stadig ansat ved Christian IV´s hof. Kongens børn, især hendes yndlinge Anna Katrine og Leonora Christina, giver hende nok at bestille, mens kongen er draget i kring. Men Cecilie er kommet i uføre. Hun er blevet gravid — med en gift mand, som oven i købet er præst.
Hendes gode ven, Alexander Paladin, står også foran en katastrofe. Rygerne siger, at han har begået en utilgivelig synd, som sædvanligvis straffes med døden…
Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode
og det onde.
Bogrummet giver bogen 5 ud af 5 stjerner og skriver:
I 5. bind af Isfolkets saga sker der meget for isfolket. Faktisk så genstarter “Venskab” en del af min fascination af serien, ved at væve spænding, kærlighed og historie sammen som den gør.
Tarjei er fanget i de tyske stater. Under forsøget på at komme tilbage til universitet i Tübingen hvor han læser til læge, strander han mellem en katolsk-protestantisk krig og kan ikke komme af vejen, da bønderne han møder undervejs, forveksler ham med de hærgende lejesoldater, grundet hans accent. Så da en lille pige finder ham og slæber ham hjem til sin mor og far, skylder Tarjei hende bogstaveligt talt sit liv og det begynder et interessant venskab.
I Danmark er Cecilie Meiden kommet i ulykke grundet sin lille affære med den lokale præst på Gråstensholm og må gå til den eneste der kan redde hende; Alexander Paladin. Cecilie er dybt forelsket i manden, men da han har visse perverse (i den tid var det) lyster til andre mænd, ved hun godt at hun ikke kan få ham, om end hun kan gifte sig med ham. Et ægteskab med Cecilie vil nemlig også redde Alexander i et samfund der ikke er klar til hans slags. Et fornuftsægteskab for at redde begges ære om du vil. Alexander bliver dog, forventeligt da han er officer, sendt i krig, på den protestantiske side og møder derigennem Tarjei, som tjener som feltskærer i den protestantiske hær.
Igen stiller Sandemo et par fantastiske personer op og fortæller om dem så man ikke kan undgå at føle sympati for deres skæbner. Om end historien på visse punkter kan virke forudsigelig, spiller det ikke en kedelig rolle for fortællingen. Jeg var glad for at blive opdateret angående familien og dette bind tager fint over hvor fjerde bind slap.