Maj vil løbe over til hende, men ombestemmer sig, heller ikke dét magter hun, hun bliver blot stående et øjeblik, så vender hun sig hurtigt om, krummer ryggen, løfter skuldrene som alle de andre og går ned mod Karl Johan, forbi Wings Travel Bureau på hjørnet, mens Trude endelig får grønt lys, passerer Bondeheimen, tager smutvejen gennem Citypassagen, der munder ud i Akersgata, Oslos avisgade, hvor hun går til venstre og fortsætter det korte stykke hen til Aftenposten.