Han tænkte stadig oftere på den tur, sagde han, som han havde glemt i samme øjeblik han var sammen med Marc, og egentlig aldrig rigtigt havde tænkt på siden. Det var måske fordi han nu rent faktisk var hjemløs, at han var begyndt at huske den igen, sådan som man af og til ikke husker noget før man igen befinder sig i samme situation, som om en del af en selv var blevet efterladt der. Han var begyndt at huske de vandrerhjem han havde boet på, de sovesale hvor han havde sovet mellem drenge og piger på hans egen alder fra hele verden, de billige caféer og markeder han havde været på, de hektiske bus- og togstationer og også selve rejserne, de lange, træge overgange fra ét klima og én kultur til en anden: Alt kom tilbage til ham, stadigt mere detaljeret.