Men hvis du havde købt disse stærke stoffer hos en pusher i baglokalet på en bar eller havde fået dem af en dopinglæge, ville du slet ikke være i tvivl om, at de havde en kraftig bagside. Du ved, at den slags stærke stoffer har kraftige bivirkninger, og at der vil komme en nedtur, når stofferne en efter en gradvis holder op med at virke. Det er præcis det samme, der sker, når en langtidsfrisk skifter fra at være i battlemind til at være tryg og afslappet i safemind. Der kommer en kraftig reaktion, når stofferne falder, og det er derfor, at de langtidsfriske kan få de samme symptomer i fritiden og på ferien, som en misbruger, der ikke får sit daglige fix og stof. De bliver syge, sover i dagevis og er i virkeligt dårligt humør.
Hvor lang tid denne overgangsfase tager, og hvor slemme gear ned-abstinenssymptomerne er, afhænger fuldstændigt af, hvor meget og hvor længe du har været påvirket af disse stærke stoffer, men også af hvor god du er til at skifte imellem de 2 tilstande battlemind og safemind.
Jeg har i de seneste 6 år haft særligt fokus på at undersøge, hvor de langtidsfriskes store ansvarlighed over for at passe deres arbejde til ug med kryds og slange egentlig kommer fra. Når jeg spørger dem, er svaret stort set altid det samme: Den kommer hjemmefra. De fleste har arvet den fra deres far og nogle gange også fra deres mor eller en flittig onkel. De fortæller ofte en masse anekdoter, om dengang deres far gik på arbejde med influenza, 40 i feber, en diskusprolaps i nakken og 3 brækkede ribben. Sådan lagde far stilen i forhold til at være en af dem, som umiddelbart var sikker på altid at kunne få et arbejde, og som ville kunne komme langt i karrieren, uanset hvor man kom til at arbejde. Den faderlige tanke bag var, at der jo ikke er nogen, der vil ansætte eller forfremme en pylrerøv.