Tripel

fætter i den militære efterretningstjeneste.

– Bravo! Hvem

Palæstinenserne vil gøre ligesom waliserne … De kan kaste bomber i Israel i tusind år, men de vil altid være taberne.

Hans kone så op på ham. De havde været gift i så mange år, og han kunne stadig overraske hende. Hun havde troet, at hun aldrig ville høre ham sige sådan.

– Jeg vil også fortælle dig noget andet, fortsatte han. – Der må være fred. Vi kan umuligt vinde nu, og derfor må vi slutte fred. Ikke nu, måske ikke i fem eller ti år. Men tidspunktet vil komme, og så må jeg rejse til Jerusalem og sige ‘Aldrig mere krig’! Måske vil jeg endda få en vis anerkendelse for det, når støvet har lagt sig. Det var ikke på den måde, jeg havde tænkt mig at blive husket af historien, men alligevel er det ikke nogen dårlig måde. ‘Manden, der bragte fred til Mellemøsten’. Hvad ville du sige til det?

Hans kone rejste sig fra stolen og gik hen og tog hans hænder. Hun havde tårer i øjnene. – Jeg ville takke Gud, sagde hun.

*

Frans Albrecht Pedler døde i 1974. Han døde tilfreds. Hans liv havde haft både højde- og lavpunkter – han havde jo også gennemlevet den mest forsmædelige periode i sit lands historie – men han havde overlevet og døde mæt af dage.

Han havde gættet, hvad der var sket med uranmalmen. En dag i begyndelsen af 1969 havde hans firma modtaget en check på to millioner dollars, underskrevet af A.

røret på uden at afvente kvittering for modtagelsen.