For enden af vejen vokser biblomsten er en samtidsroman, der foregår i Danmark fra 2012 til 2017.
En roman om fem menneskeskæbner i en brydningstid.
Svend og Irene, der vender tilbage til et for dem meget anderledes Danmark efter 12 år i Grønland.
Josias, en ældre grønlænder, som er bosat på Christianshavn.
Asbjørn, en desillusioneret dansk provinsskolelærer, der langsomt bryder sammen.
Eskild, en pensioneret, passioneret overlever.
En roman om tvivl og forfald.
Om håb og overlevelse.
Om at se værdier i naturen og i kreative, skabende processer.
Om tiden i nuet. Det rette øjeblik.
Om tiden, der går.
Kairos og Kronos.
En roman, der skaber billeder i læseren.
Uddrag af bogen
Han låser med besvær døren op og går ind i lejligheden.
Jeg lugter det med det samme, jeg kommer ind i entreen. Ser det bagefter. Hvorfor jeg ikke skulle med op.
Lugten er mildest talt stram.
Af gammel sved fra løbebluser, der er blevet brugt for mange gange og ikke er vasket længe. Af sure håndklæder og karklude. Af beskidte underbukser og en skraldepose, der ikke har været tømt i ugevis. Gulvafløbet i brusekabinen er tilstoppet. Kloaklugten blander sig med de andre lugte til et sansemix, der river i næsen.
Tøj og sko er smidt alle vegne. Opvasken fylder køkkenbordet. Sengen er uredt. Bøger og blade ligger på bordene og på gulvet.
— Hvad er det, der sker, Asbjørn? får jeg fremstammet.
Om forfatteren
Klaus Møller er født i 1950 i Næstved. Opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit — Spor i mig af Grønland (2016) samt romanerne Vores vej (2018) og Vor nordlige vej (2018).
