Altid håb

godt kunnet lide den måde, hun sagde mit navn på, så da jeg hørte hende råbe det, vidste jeg, at det var hende.

Med hænderne begynder hun at knuge om min bluse, idet et hulk kommer fri af hendes hals.

Jeg forbliver tavs, i ønsket om at hun i det mindste giver mig en eller anden form for svar.

kun det sidste.
Folk skynder s

brug for, så er det mere end bare en kapitelind

Jeg ved, at hun ikke vil have mig til at trøste sig med tomme, fortærskede ord. Hun har bare brug for, at nogen forstår, hvordan hun har det, og det er jeg måske den eneste, hun kender, som virkelig gør. Jeg siger ikke til hende, at hun skal forsøge at holde op med at græde, for jeg ved, at det er umuligt. Jeg presser kinden mod hendes hoved og har det dårligt m

Bare slutte det uden at vide, hvad der er bagefter? Uden at vide, om der overhovedet er noget bagefter? Det er nemmere at fortsætte et efterhånden livløst liv, end det er bare at sige ’fuck det’ og skride. Hun var en af de få, som bare sagde ’fuck det’. Og jeg vil prise hende hver eneste dag, mens jeg stadig er i live og for bange til at gøre det samme.”