Det er Nordbrandts første digtsamling på Gyldendal siden 3½D, der udkom i 2012.
Den store amerikanske hævn er en samling, der spænder vidt: fra politiske emner, fx krig og flygtningestrøm, over barndomserindringer og kunst og rejseindtryk fra både ind— og udland til mere eksistentielle anliggender; men fælles er sansen for paradokset, underfundigheden, den sagtmodige sabotage af rationaliteten og den fodformede fornuft.