J.R. Ward

Ud af ingenting blev Phury ramt af et overvældende samvittighedsnag, som om nogen havde åbnet op ind til hans inderste frygt og bekymringer for artens fremtid.

hus der alle dage havde været deres hjem

„Ville du helt ærlig lade artens fremtid være op til de lavere samfundsklasser?“

de. Så lagde han jakken og sine våben fra sig inden han lagde hænderne over hendes rastløse fingre.

„Jeg er lykkelig over det barn.“ Faktisk var babyen i hendes mave det eneste der holdt ham oppe på nuværende tidspunkt.

„Jeg er lykkelig over det barn.“ Faktisk var babyen i hendes mave det eneste der holdt ham oppe på nuværende tidspunkt.