Han Kang

Nu vil jeg spørge Dem om noget, professor.

Er det sådan at menneskets eksistens er grundlæggende voldelig? Er vold den eneste helt universelle oplevelse vi har? Er værdighed kun et selvbedrag vi lever med, mens vi når som helst kan blive reduceret til ingenting – til insekter, til bæster, til klumper af pus og materie? At blive ydmyget, såret og dræbt: Er verdenshistorien det fældende bevis på at dette er kernen af vores menneskelige erfaringer?

Hvad er det der gør at folk betragter sølv, guld, diamanter og glitrende mineraler som ædle? En teori lyder at det er fordi mennesker i gamle dage så vandets glitren som liv. Vand der glitrer, er rent vand.

Der findes ondskab i verden, og den får uskyldige mennesker til at lide.
Hvis Gud er god, men ude af stand til at rette op på det, er han impotent.
Hvis Gud ikke er god men bare omnipotent, og han ikke gør noget for at rette op på disse ting, er han ond.
Hvis Gud hverken er god eller omnipotent, kan han ikke kaldes Gud.
Derfor er eksistensen af en god og omnipotent Gud en håbløs fejlslutning.