Jakob Levinsen

Kort tid efter opgav Bart endegyldigt stikkerne, meldte sig til marinen og kom en eftermiddag styrtende hen en sidste gang for med et fjoget smil at fortælle os, at han skulle til Vietnam.

„Tag det hele med,“ sagde han. „Vi lægger mængder

„Normalt har de også vagttårne og projektører for at være sikre på, at folk ikke kommer i bil og medbringer stiger.“
Vaughan slukkede for motoren og trak håndbremsen. Computerskærmen slukkede af sig selv, og de var nu tvunget til at se på normal vis, selv om der ikke var noget som helst at se. Kun mørke. Vaughan havde stavlygten, og Reacher hentede brækjernet i bagagerummet. Han trak sig op på forenden, vendte sig om og bøjede sig ind under cylinderens bue. Han gik frem til undersiden af forruden, vendte sig om igen og begyndte at kravle op ad stigen. Han havde brækjernet i venstre hånd og holdt om trinene med højre. Aluminiummet gav sig mod stålet og udsendte en sær overtone i murens hulrum. Han satte tempoet ned for at dæ