Turbine Forlaget

Desværre kom ordet ‘venner’ ikke helt naturligt

”Siden du ikke vil uddybe det, vil jeg gå ud fra, at grunden til, at du ikke taler til mig, er, at jeg har datet Nan, og du bryder dig ikke om hende.”

Jeg trak på skuldrene. Ikke helt. Det var mere end det. Igen ville det være uhøfligt at fortælle ham det. Men jeg måtte enten være uhøflig over for ham eller give ham grund til at tro, at jeg var stum. Og jeg ville ikke have, at han skulle gøre mig til grin over for Nan. Jeg havde fået nok af hendes spydigheder. ”Ingen af dem, som dater Nan, kan have gode værdier. Eller nogen værdier, som kunne gøre mig interesseret i at lære dem bedre at kende. Jeg ønsker ikke at spilde tiden sammen med folk, som jeg ved, jeg aldrig kommer til at tale med igen.” Det lød hårdere, end det var ment. Den skide ærlighed!

Grant krympede sig.

blive mærkeligt. Det ville

var gået i stå, måske var vi bedøvet af det summende lys fra skærmen; kærligheden sivede som tørt sand væk mellem vores fingre.”

Der var ingen, der var der for ham.

Der var ingen, der var der for ham.

Han var nok i starten af trediverne, iført et sort jakkesæt, der så meget dyrt ud, og han emmede af sex. Bestemt en hovedrolle værd i en af mine erotiske historier, og jeg overvejede fluks, om jeg kunne hive notesbogen frem og skrive stikord ned, såsom: Høj, sorthåret, med nogenlunde samme pjuskede frisure som en mand, der lige har kneppet, tilsyneladende veltrænet, solidt, bredt kæbeparti, sexede sorte skægstubbe, og så bollebar at han burde være forbudt i flere lande.

Jeg ved ikke, hvad han foretrækker på sin pizza, eller hvad hans yndlingsfarve er. Til gengæld kender jeg størrelsen på hans pik, hvilket er et udmærket udgangspunkt for en mand, jeg blot har kendt en måned. I hvert fald, hvis du spørger mig.

Meiji-forsik-ringsselskabets hovedsæde –

nye mondæne Marunouchi-kvarter