Politikens Forlag Nonfiktion

detaljerede, der var oppe i tiden, end de opskrifter

10 gram surdej og 100 gram ny føde. Det er gode proportioner. Nu vejer man ganske vist ikke den surdej, man skraber ud, men bruger øjemål, og det er heller ikke livsvigtigt, at det er præcis 10 %, det går fint med 5 %, ja selv 20 %. Pointen er, at der skal være lidt gammel surdej – meget ny føde. En fodnote her er, hvis du skal fodre en meget reduceret surdej, så er det en god ide at fodre din surdej i en ny beholder. På den måde kan du veje alt mere eksakt.

spsk koldpresset jomfruolivenolie
Top med
1 æg
1 spsk flødeost, hvidløgsost el.lign.
½ peberfrugt
evt. 1 dusk brøndkarse
Rør ægget sammen med mælk og kikærtemel i en skål. Tilsæt salt, peber, de revne grøntsager og finthakket porre og rør det hele godt sammen.
Varm en pande godt op og kom olivenolie på. Sæt fire små ’pandekager’ af på panden med to skeer og tryk dem lidt flade. Steg dem på begge sider, til de er gyldne, sprøde og gennemstegte, 5-7 minutter på hver side. Steg imens et spejlæg.
Anret to røstier på en tallerken (gem de andre to til aftensmaden). Smør dem med lidt ost, eller anret den ved siden af, og top med et spejlæg, st

00 g hakket oksekød
salt og friskkværnet sort peber
2 røstier fra din morgenmad (se her)

den tilberedte torsk til dagen efter)
1 tsk koldpresset jomfruolivenolie
flagesalt og friskkværnet sort peber
Desuden
Marinerede grønne bønner (se her)

Det er ikke bare mennesker, der har livstråde, men alle slags genstande, der får mening i kraft af deres historie.

De er identiske med sig selv over tid, og derved adskiller de sig fra andre enkeltting, selv om disse andre ting på overfladen måtte være identiske med dem.

Det er kærlighed, når vi forstår, at disse linjer og tråde er virkelige og ikke bare handler om mig.

Rosa opfordrer til, at vi slækker lidt på vores tilgang til sygdom som noget, der aggressivt kan mestres og kontrolleres, og i stedet øver os i en holdning, “hvor man lytter og svarer; en holdning, hvor man giver sygdommen som ‘skæbne’ en hørlig stemme, som det handler om at svare på med sin livsførelse.”

opfordring til en blødere form for skæbnetro, hvor vi erkender, at vi ikke kan styre alt.