Som forfatter er Kasper Foss et nyt og ubeskrevet blad, men i en anden del af den kreative branche er han langt fra ukendt.
Kasper har været vidt omkring i den danske musikbranche, siden han som 14-årig blev udråbt som vidunderbarn bag trommerne. Han har spillet med så mange forskellige bands, solister og skuespillere, at det kan være svært at danne sig et overblik. Med et glimt i øjet kalder han selv sin mangesidige og stilforvirrede karriere for musikernes svar på Monty Pythons 100 meter løb for folk uden retningssans. En af fordelene ved at have favnet så bredt er, at han har rigtig mange interessante historier at fortælle.
Hotel Hunger, Michael Falch, Anne Linnet, Mike Tramp, Danser Med Drenge, Ivan Pedersen, Linie 3, Love Shop, Moonjam, Søs Fenger, Tommy Seebach, Tamra Rosanes, Cæcilie Norby, Bellevue Teatret, Sascha Dupont, Det Russiske Statscirkus, Lene Siel, Bifrost, Freya, Szhirley, Steve Lukather, Keld og Hilda, Klyderne, tre Melodi Grand Prix’er og Danmarks Radios Underholdningsorkester er blot nogle få af de umiddelbart uforenelige navne og sammenhænge, Kasper har lagt rytmisk fundament til.
Trommerne har desuden bragt ham til en lang række destinationer på kloden, heriblandt Afghanistan, Irak, Grønland, Island, USA og næsten samtlige europæiske lande.
Sideløbende har Kasper skrevet musik og tekst, både til andre solister og sit eget soloalbum, samt en større mængde bestillingsopgaver, inklusiv DR Ramasjang, oplysningsfilm og reklamespots.
Nu har Kasper kastet sig over at skrive ord uden musikledsagelse og har meget naturligt valgt at lægge ud med at fortælle om sit eget liv, der på rigtig mange måder har været usædvanligt.