Carlsen

ine sko er forsvundet

”Preben Pølsesnak! Mine sko er forsvundet. Jeg ved, du var vågen, da forbrydelsen fandt sted. Kan du fortælle mig, hvad du lavede i nat?”
Preben Pølsesnak fortsatte med at tape sine franske hotdogs sammen, inden han gik i gang med at fortælle.
”Nu skal du høre, Kristian. I nat var nok den vildeste nat i mit liv. Jeg kørte min pølsevogn ud i skoven, for jeg havde hørt, at der skulle være godt gang i den. Kort efter kom en kæmpestor fasan flaksende mellem træerne. Da den fik øje på min pølsevogn, slikkede den sig om næbbet og piftede til sine venner. Og med det samme kom

Pudderkvast pludrede løs om sin vanvittige rengøringsnat, undersøgte Kristian nøje gulvtæppet med sit forstørrelsesglas. Og ganske rigtigt. Der var ikke et eneste støvkorn på tæppet. Da Fru Pudderkvast var

Så jeg hængte det op i haven og bankede, slog, tævede og klaskede det, indtil der ikke var så meget som ét støvkorn tilbage.”

Mens Fru Pudderkvast pludrede løs om sin vanvittige rengøringsnat, undersøgte Kristian nøje gulvtæppet med sit forstørrelsesglas.

grund af dét tidligere, men det er ikke hele historien – langt fra. I samme sekund jeg opdagede, at Sawyer var tilbage, vidste jeg, at det ville rippe op i alt muligt hos min far, og bare at være i nærheden af ham fremkalder den gamle følelse af frustration og skam. Et øjeblik er jeg seksten år igen, gravid og håbløs og med alle lyse fremtidsudsigter løbende ud mellem mine fingre som fint sand.
Men: Det var dengang.
”Hvordan går det?” forsøger jeg og går over terrassen for at komme tættere på ham. Fliserne er varme under mine fødder.
Min far ser op på mig og vender så tilbage til sine høje, ranglede planter. Hans læge siger, at havearbejde er godt for hans hjerte, men det er ikke derfor, han gør det. ”Det går vel okay.” Han sukker og gnider på et ujævnt, grønt blad med tommelfingeren. ”Jeg er bange for, at det er råd.” Han går videre til zucchinien, en klar gul sommersquash. Sidste stop vil som sædvanlig være Soledads roser, som han beskærer, inden de kryber hele vejen op ad husmuren som noget fra et eventyr.
For længe siden stod der et stort svømmebassin her, men min far fik det fjernet med henvisning til vedligeholdelsesomkostninger og statistikken over drukneulykker. ”Desuden,” sagde han dengang, ”kan I altid bare tage over til Roger og Lydia og bruge deres pool.”
Cade og jeg brugte timevis derovre som børn. Vi sprang i fra vippen og lavede saltomortaler ned

Legoklods.

Jeg får altid lov til at låse døren op med nøglen.
Man kan høre nogen

“Det her er Thoon,” sagde Enkelados.

Det slog ned i hende som et lyn, at hun aldrig havde set en kanin med vestelomme og heller ikke med et ur til at tage op af den.

To kannibaler sidder og spiser:
– Din kone er god til suppe.
– Snøft, ja …
To landmænd står og snakker.
– Ryger dine køer?
– Nej.
– Så er der ild i din lade.

Alle børnene gik i skole
undtagen Bo
han gik på kro