Hvis jeg havde sagt det til Espen, ville han have protesteret energisk, han så ikke sig selv sådan, det vidste jeg, men der var en enorm forskel på os; han kunne læse Ekelöf, Celan, Akhmatova, Montale, Ashbury, Mandelstam, digtere jeg knap nok havde hørt om, som det mest selvfølgelige i verden, og der var ikke noget prætentiøst over hans læsevalg, som der desværre var over mit, jeg viftede med forfatternavne som middelalderriddere viftede med flag og faner, men ikke han, ikke Espen, han var ægte.