George R.R. Martin

Han tav, da en kolonne af Lannister-vagter marcherede forbi iført deres højrøde kapper og løveprydede hjelme. Sir Arys holdt meget af at sladre, men kun når han var sikker på, at ingen lyttede.
Tømrerne havde bygget en loge og hegnet en turneringsplads ind i den ydre borggård. Det var et tarveligt arrangement, og den lille flok, der var mødt frem for at se turneringen, optog kun halvdelen af pladserne. De fleste af tilskuerne var vagter fra Byens Vogtere iført gyldne kapper eller huset Lannisters højrøde kapper; der var kun ganske få lorder og ladyer til stede, den lille håndfuld, som stadig befandt sig ved hoffet. Lord Gyles Rosby med det grå ansigt hostede i et lyserødt silketørklæde. Lady Tanda havde følge af sine døtre, dorske Lollys og skarptungede Falyse. Den ibenholtfarvede Jalabhar Xho var landflygtig og havde ikke andre steder at flygte hen, lady Ermesande var et barn, der sad i sin ammes skød. Der blev talt om, at hun snart skulle giftes med en af dronningens fætre, så Lannisterne kunne gøre krav på hendes jord.

Hun blev forbløffet, da hun så tårer i hans øjne.

Cersei kaldte dem gamle og tog lord Vands parti.

med benene over kors på halm

emoderen, khaleesi for Drogos ryttere og dronning af De Syv Kongedømmer i Vesterøerne.“
„Det

„Hvornår kan vi blive gift?“
„Nu,“ sagde lady Lysa med et suk. „Jeg har taget min egen septa med og en skjald og mjød til bryllupsfesten.“

hende, I dyrker de samme guder som hende. Hvad angår jeres bevæggrund, så ha