Også Schrödinger endte med at hade kvantemekanikken. Han opfandt et udspekuleret tankeeksperiment, et Gedankenexperiment, hvis resultat var et væsen, som tilsyneladende var umuligt: en kat, som var både død og levende på samme tid. Hans hensigt var at demonstrere absurditeten i denne måde at tænke på. Tilhængerne af Københavnerfortolkningen sagde til Schrödinger, at han havde fuldkommen ret: Resultatet var ikke bare absurd, men også paradoksalt. Men det var sandt. Schrödingers kat var, ganske som enhver elementarpartikel, levende og død (i hvert fald til man målte efter), og østrigerens navn blev for altid associeret med dette fejlslagne forsøg på at negere de ideer, som han selv havde været medvirkende til at skabe.