Gyldendal

synes ikke, hun er parat til at være mor og mener, at en anden vil kunne tage sig bedre af hendes barn. Hun siger, hun tæn

Det havde aldrig strejfet Hannah, at hun ville komme til Stony Cross Park.

NOORA: Hej er det her Wilhelms nr?
WILLIAM: Noora?
NOORA: Ja hej
WILLIAM: Aaaw du har ladet din telefon op <3 For min skyld?
NOORA: ok nørd
NOORA: Jeg må bede dig om en tjeneste
WILLIAM: ok? Anything for you bby
NOORA: Du skal ikke kalde mig bby
WILLIAM: Ok modtaget
WILLIAM: Hvad med hunny?
NOORA: Nej
WILLIAM: My love? Eller lover?
NOORA: seriøst
WILLIAM: Anything for you lover
NOORA: kæft hvor er du kikset
WILLIAM: Haha!!
WILLIAM: ok så kalder jeg dig bare noora
WILLIAM: Noora Amalie Sætre
NOORA: Fedt
WILLIAM: Hvad kan jeg gøre for dig?
NOORA: Er du sød at sige undskyld til Vilde for det du sagde om at hun ikke var lækker nok
WILLIAM: hvorfor det?
NOORA: Fordi det sårede hende rigtig meget. gider du please bare gøre det
WILLIAM: tror ikke det er så smart
NOORA: Selvfølgelig er det smart er du klar over hvor sygt ked af det hun blev? Du burde have sagt undskyld for længe siden. Eller for det første burde du aldrig have sagt det! Hvem går rundt og siger sådan noget??? Det er helt utrolig røvhulsagtigt at sige
WILLIAM: Ok hvis det er så vigtigt for dig
WILLIAM: har du hendes nummer?
NOORA: Nej du skal ikke ringe til hende!!
WILLIAM:?
NOORA: det virker jo totalt underligt, det skal virke naturligt sådan så det kommer fra dig. Og du må ikke sige at det er mig der har bedt dig om det! Kan du ikke bare sige det på skolen?
WILLIAM: Efter jul kommer jeg ikke på skolen mere
NOORA: Hvad med til juletræstændingen på fredag?
WILLIAM: Ait
NOORA: Lover du at gøre det?
WILLIAM: Lover
WILLIAM: Tager du så med mig på date?
NOORA: Nej
WILLIAM: Oouch
WILLIAM: du er cold
NOORA: Ok whatever
NOORA: EN kort date
WILLIAM: Lover?
NOORA: Lover

Eller, vent … det er meget mere sandsynligt, at han har fået en forfærdelig kønssygdom og vil fortælle mig det ansigt til ansigt. Hvilken sygdom ville være værst at have? Gonorre? Det er den, der er populær blandt fodboldspillere, ikke? Jeg ved ikke, hvad den gør, men det er åndssvagt at stave, så symptomerne må være rædsomme.

Vi ankom til hendes etage, og jeg gav efter, da hun insisterede på at humpe ned ad gangen, da det var nødvendigt at bryde anspændtheden på en eller anden måde. Inde hos hende fandt jeg en pose frosne ærter i fryseren og hjalp hende ud på badeværelset, hvor jeg fik hende til at sætte sig på toilettet, mens jeg ledte under vasken efter noget klorhexidin eller en anden form for antiseptisk middel. Jeg endte med at nøjes med vand og brintoverilte.

Hendes bukser var kun flænget på det ene knæ, men det andet var skrabet nok til, at jeg tænkte at begge knæ nok havde store hudafskrabninger. Jeg rullede hvert bukseben op, mens jeg ignorerede hendes forsøg på at tjatte mine hænder væk ved synet af de små stubbe på hendes ben.

„Jeg vidste ikke, at du skulle røre min ben i dag,“ sagde hun og lo lidt.

„Åh, stop.“

Jeg duppede sårene med et vådt stykke vat og var lettet over at se, at det ikk

For hun er villig til at yde de ofre, det kræver. Hvad ville der være sket, hvis du ikke var blevet udtaget til NHL?“

„Jeg …“

„Nej, lad være med at give mig et eller andet langt ude svar.“

Eller elskede det.

Jeg tror ikke, man skal gå rundt og udtrykke sig hele tiden hvis man ikke mener det bogstaveligt.

Jeg er normalt ikke i overensstemmelse med mine omgivelser. Jeg vantrives i mine omgivelser, og mine omgivelser vantrives med mig.

Fyrtøjet
Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: „God aften, soldat! hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!“
„Tak skal du have, du gamle heks!“ sagde soldaten.
„Kan du se det store træ?“ sagde heksen og pegede på det træ, der stod ved siden af dem. „Det er ganske hult indeni! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt ned i træet! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, når du råber på mig!“
„Hvad skal jeg så nede i træet?“ spurgte soldaten.
„Hente penge!“ sagde heksen, „du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang; der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber; men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse; der sidder en hund, der har et par øjne så store som et par møllehjul; men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde, og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som „Rundetårn“. Det er en rigtig hund, kan du tro! men det skal du ikke bryde dig noget om!