Honoré de Balzac

Uvilkårligt sammenlignede Lucien Esther med Clotilde. Hans elskerinde var så skøn, så uforanderlig henrivende, at hun stadig holdt det uhyre på afstand, som får bugt med selv den stærkeste kærlighed: mætheden.

Unge mænd med et behageligt ydre møder ingen vanskeligheder i begyndelsen, de behøver ikke at anspænde deres evner, de bliver fordærvet af al den medgang, de har i verden. Senere hen kommer de til at bøde for deres fortrin.

Men millionærers sløseri kan kun sammenlignes med deres profitbegær. Så snart det drejer sig om et lune, en lidenskab, betyder penge intet for en Krøsus; det er i virkeligheden sværere for dem at skaffe sig nogle luner end at skaffe sig guld. En nydelse er den største sjældenhed i dette overmættede liv, som er opfyldt af de sindsbevægelser, der følger med spekulationernes store kup.