Rosinante&Co

Redegørelse om afhøringen af Aliide Richardsdatter TAMM

svalt pust kom dem i møde indefra. Hun indåndede dets fugt og forventede en stank af lig og blod. Der var ingen. Luften var frisk og ren. Hun tog et forsigti

billederne foran ham.
– Hun var præstedatter, drømte om at blive journalist, sagde hun.
Jansson tog billederne op og studerede dem nøje.

igennem, bemærkede hun, at aftenens sidste fulderikker var på vej hjem, skrålende og vaklende. Der var ret mange

garagen. Forbandede amatører.
– Jeg synes ikke om den måde, du taler til mig på, hylede vikaren bag hende.
Annika eksploderede og snurrede rundt.
– Så hold dog op med

ikke fundet hende, vel? Hvad er det egentlig for et nummer vi har til hende?
De gik ind i avisens elektroniske telefonbog, der var lagt ind i alle redak

Jeg var voksen og havde allerede nået en vis position, da jeg oplevede den første gang. I nogle øjeblikke opløste den min universale ensomhed, vores sjæle fo

Britt Qvist, hvis arbejdsplads var lige uden for hendes kontor. Redaktionssekretæren var gået hjem uden at sige noget til nogen. Researchm

børnene var vågnet. Han havde masser af arbejde, han skulle have fra hånden inden jul, og i dag skulle han hente børnene tidligt. De skulle skiftes til at hen

situationen ville være den samme som lige efter Christinas død, at alle telefoner på hele kontoret ville ringe samtidigt, og det hele ville stå på glødende pæle. Det gjorde de ikke. En time efter at pressemeddele