Indbildningskraften, som forvandler et synligt objekt til et usynligt forestillingsbillede, der er klar til at blive lagret i ånden, er derfor den ufravigelige betingelse for, at ånden forsynes med egnede tankeobjekter; men disse tankeobjekter opstår først, når ånden aktivt og bevidst erindrer, genkalder og udvælger det fra erindringens lager, som vækker dets interesse i tilstrækkelig grad til at fremkalde koncentration; i forbindelse med disse processer lærer ånden at forholde sig til ting, som er fraværende, og bereder sig på at “gå videre”, mod forståelsen af ting, som altid er fraværende, og som ikke kan erindres, fordi de aldrig har været nærværende for sanseerfaringen.