A. Silvestri

A. Silvestri voksede op på Lolland, og trangen til at skrive afslørede sig allerede i en tidlig alder, hvor han fabrikerede egne rollespil og små magasiner. Da han var i midten af tyverne, tog han skrivningen mere alvorligt og skrev i en periode på over fem år lyrik og kortprosa. Intet af det er til dato udgivet. For omkring et årti siden begyndte han at deltage i diverse novelle- og skrivekonkurrencer, og i 2008 medvirkede han i antologien I overfladen. Siden har han deltaget i næsten fyrre antologier og har desuden haft tekster i blade, magasiner, festivalprogrammer og online. Mens han har deltaget i forskellige antologier, har han ikke ligget på den lade side. I 2010 debuterede han med den roste novellesamling Køtere dør om vinteren på forlaget Hexameter. Derefter gik tingene hurtigt. I 2011 blev novellesamlingen Faderens sønner udgivet på forlaget SFC, og samme år kom murstensromanen Pandaemonium på forlaget Valeta. I 2012 udkom novellesamlingen Optisk bedrag, også på forlaget Hexameter, og i 2014 udkom den dobbelte kortroman Ambrosia/Live på forlaget Valeta. I 2015 udkom kortromanen Al kødets gang på forlaget HHP, og senere samme år udkom samlingen Kærlighedsfrugt på forlaget Kandor. Hans nyeste udgivelse er opsamlingen Sand og sten, stål og glas, der udkom i et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt.

Det er primært novellerne, der har A. Silvestris interesse, da de er i stand til at formidle fantastiske tanker og idéer på få sider. Hvad nu hvis-tanken er meget prominent i hans forfatterskab, og derfor elsker han at opbygge mærkværdige situationer og skæbner, interessant nok i et krydsfelt, hvor den anden side primært er helt normale mennesker. Det er altså i mødet mellem det fantastiske og det normale, A. Silvestri ofte slår sine folder.

A. Silvestri skriver i alle genrer, de realistiske såvel som de fantastiske. Grunden til dette er først og fremmest, at han ikke kan lade være, men i grunden ligger også en tanke om, at de fantastiske genrer (science fiction, horror, fantasy) på alle områder er de realistiskes ligeværdige, og ikke kun er rettet mod børn og unge. Silvestri skriver på forskellige måder og værdsætter muligheden for at eksperimentere med tekster, både stilistisk, genremæssigt og visuelt. Af eksempler på dette kan nævnes den dobbelte kortroman Ambrosia/Live, hvor de to historier er trykt i hver deres retning, novellen Nu Da Om fra samlingen Optisk bedrag, hvor novellen konstant skifter grammatisk tid og romanen Pandaemonium, der er skabt som en B-film på skrift.

A. Silvestri har vundet Niels Klim-prisen for science fiction tre gange, vundet Fantastik-prisen en gang og modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond to gange. Han arbejder lidt endnu som folkeskolelærer, holder foredrag, afholder workshops, og så er han formand for Dansk Horror Selskab og Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe.

Lige nu arbejder han på den næste opsamling, hvor Sand og sten, stål og glas var den første, en socialrealistisk parforholdsroman, en lang roman om en flyttemand, der skal flytte noget af Helvede og et par novellesamlinger.
years of life: 11 August 1977 present

Quotes

Heinrich Frostholmhas quoted2 years ago
Hendes Beretning følger her (hendes jævne Dansk er korrigeret af Undertegnede):

Impressions

Septembershared an impression2 years ago
👍Worth reading

  • A. Silvestri,Carina Evytt,Christian Reslow,Jonas Wilmann,Martin Schjönning,Martin Wangsgaard Jürgensen,Sheila Eggenberger,Steen Langstrup,Teddy Vork,Thomas Strømsholt
    1900
    • 3
    • 1
    • 1
    da
    Books
  • fb2epub
    Drag & drop your files (not more than 5 at once)