De var den slags fætre, som alle troede, var brødre, men personlighedsmæssigt adskilte de sig fra hinanden på en del punkter. Som det at besidde lidt almindelig sund fornuft. Noget Carney besad, men som hos Freddie virkede, som om den hele tiden smuttede fra ham gennem et hul i bukselommen – den var der aldrig rigtig, når han havde brug for den