Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, debuterede med thrilleren Wienerringen og slog derefter for alvor igennem med Kazanski-trilogien, Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han udgav derefter bestsellerserien om kriminalassistent Nina Portland, Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). I 2012 udkom De hængte hunde og i 2014 De mørke mænd, første og andet bind i en serie med krigsveteranen Niels Oxen. Tredje bind i Jens Henrik Jensens anmelderroste serie om Oxen, De frosne flammer, udkom i 2016. Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i en række lande.