Andre var knap så konservative og ikke slet så afvisende over for at gå nye veje, så da koleraen først havde slået sin klo i københavnerne, begyndte gesjæftige kræmmere straks at spekulere i den. Således noterede Kierkegaard sig, at man nu både kunne købe koleracigarer og kolerasuppe såvel som koleramavedråber og kolerabitter, alt sammen naturligvis falbudt som forebyggende midler mod sygdommen, og alt sammen naturligvis uden fjerneste virkning, hvilket fint kunne sammenlignes med kirken, der også havde forstået at gøre en god forretning af menneskenes fortvivlelse ved at sælge dem frelsen på så gunstige kår, at enhver burde have indset, at det var den rene svindel og humbug. Dåb og konfirmation, altergang og ligbegængelse var jo ikke andet end koleracigarer og kolerasuppe, koleramavedråber og kolerabitter.