Uffe Elbæk, kaospilot, kulturel græsrod, social aktivist, iværksætter, uddannelsesmand, beslutningstager, meningsdanner og kulturminister, deler her i bogen gavmildt ud af sine erfaringer fra et langt liv som leder og forandringsagent.
Bogen er først og fremmest en personlig historiefortælling, men den rummer samtidig faglig refleksion, modeller og inspirerende øvelser, og undervejs tager Uffe Elbæk læseren med til så vidt forskellige geografiske steder som Århus, Moskva, Kiruna, San Francisco, Durban, Dublin, Reykjavik, Havana, Hong Kong, London og København.
Ledelse på kanten er skrevet på en god blanding af sult, glæde og nysgerrighed. Sult efter at se nye mønstre og sammenhænge. Glæde over livets mangfoldighed. Og nysgerrighed efter at komme helt ud til kanten — derud hvor det først rigtig bliver interessant.

Kort opsummering af de enkelte kapitler:
Find gaven i problemet: Historien om en gruppe socialt udsatte unge der får selvtilliden og selvrespekten tilbage gennem deres deltagelse i et anarkistisk gadecirkus-projekt. Budskabet i fortællingen er, at der i alle problemer og kriser gennem sig en gave. Året er 1982 og scenen er Danmarks næststørste by, Århus.
Lyt til de stille signaler: Historien om det store kultur-ungdomsprojekt Next Stop Sovjet, hvis ambition var at sende 2000 unge fra Skandinavien ind over den Sovjetiske grænse i efteråret 1989. Målet var at komme til Moskva og gennemføre en stor rockkoncert på Den Røde Plads foran Kreml. Budskabet i fortællingen er, at vi skal blive langt bedre til at identificere og lytte til de signaler, der ikke fanges af den officielle radar. Året er 1989, og scenen er Århus og Moskva.
Når fremtiden rører ved dig: Historien om hvordan KaosPilot-uddannelsen bliver etableret og hvad der skulle til, før bogens forfatter besluttede sig for at sige ja til jobbet som rektor for uddannelsen. Budskabet i fortællingen er hvor vigtigt det er, at der er overensstemmelse mellem det hovedet, hjertet og kroppen fortæller er det rigtige at gøre. Året er 1991, og scenen er Nordlys i Kiruna.
Skab små succeser — også når du er på vej ned: Historien om hvordan KaosPiloterne overvinder sin første alvorlige økonomiske krise med hjælp fra både den daværende danske kulturminister Jytte Hilden og et personligt brev fra Hillary Clinton. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er at kunne kickstarte sin egen motivation og kampgejst — også selvom alt ser sort ud. Året er 1993, og scenen er Århus.
Lær af dine fejl: Historien om KaosPiloternes første uddannelsesoutpost i San Francisco og ikke mindst om et fejlslagent sponsormøde med direktøren for en af USA’s største banker. Budskabet i fortællingen er, hvordan du kan lære af dine egne fejl. Året er 1996, og scenen er San Francisco.
Tænk som en surfer: Historien om KaosPiloternes anden outpost i Durban, Sydafrika. Budskabet i fortællingen er spørgmålet, om vi forstår, hvorfra den næste store sociale, kulturelle, teknologiske eller økonomiske forandringsbølger kommer i samfundet? Året er 2001, og scenen er Durban.
Hold hovedet koldt og hjertet varmt: Historien om konflikten mellem KaosPiloterne og den nuværende konservative-liberale danske regering. En konflikt der betød, at KaosPiloterne var ved at få samme skæbne som Bauhaus-skolen i Tyskland i 30’erne. Men en bevidst kærlighedskampagne ændrede udfaldet. Budskabet i fortælling er, hvor vigtigt det er at holde hovedet koldt og hjertet varmt, når du står midt i en altomfattende organisatorisk og politisk krise. Året er 2003, og scenen er Århus og Dublin.
Hvem er inviteret med til bords? Historien om en middagssamtale med den tidligere Islandske Præsident, Vigdis Finnbogadóttir. Hen over fiskesupper på restauranten i den islandske hovedstad diskuteres feminisme, mænd der bliver bange for mænd og forholdet til magt i organisationer. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er, at såvel organisationer som nationer har en bevidst mangfoldighedsstrategi. Året er 2005, og scenen er Reykjavik.
Lommer af kreativ modstandskraft: Historien om besøget på en hemmelig homo-danseklub i Havana og mødet med den kulturelle undergrund på Cuba. Budskabet i fortællingen er, at i alle organisationer og samfund er der lommer af kreativ modstandskraft. Og at det ofte er disse mennesker — disse kreative enzymer — der er altafgørende for den sociale og kulturelle innovation i samfundet. Året er 2005, og scenen er Havana.
Det rigtige valg? Historien om forfatterens tur til Hong Kong umiddelbart efter at han var stoppet som rektor på KaosPiloterne. Og hvordan han blev headhuntet til at være direktør for den internationale LGBT-begivenhed World Outgames. Budskabet i fortællingen er, at det ikke er svært at vælge mellem noget, der er godt, og noget, der er dårligt. Men hvis man skal vælge mellem noget, der er godt, og noget, der er godt, så står man over for en beslutningsudfordring af de større. Året er 2006, og scenen er Hongkong.
Succes på trods af spøgelser: Historien om hvor svært det kan være at arbejde sammen med andre, hvis ens personlige dramaer (symboliseret som spøgelser) støjer så meget, at det overskygger det nøgterne professionelle samarbejde. I dette tilfælde realiseringen af World Outgames i København. Budskabet i fortællingen er, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvilke personlige dramaer man tager med sig ind i en ny arbejdssammenhæng. Året er 2009, og scenen er København.
Rollemodeller, kreative outsidere og faglige rådgivere: Historien om mindehøjtideligheden for Anita Roddick. Budskabet i fortællingen er, hvor vigtigt det er, hvilke rollemodeller og faglige rådgivere vi vælger at få i vort liv. Og ikke mindst, hvordan man kan bruge dem til at træffe de rigtige beslutninger. Året er 2008 og 2009, og scenen er London og København.
Jeg drømmer om et andet skema: Historien om forfatterens mor og hendes involvering i modstandskampen under anden verdenskrig. Men også om hvordan glæden og håbet om en bedre fremtid bliver givet videre fra den ene generation til den anden. Budskabet i fortællingen er, at vi har brug for et andet (samfunds) skema, hvis vi skal løse de voldsomme udfordringer som verden i dag står over for. Året er 2008, og scenen er Kullen i Sverige.
Slutreplik og tak: Afsluttende kommentar og tak til de mennesker som forfatteren har været i dialog med undervejs i skriveprocessen.
Læs mere om forfatteren, Uffe Elbæk: http://gyldendal.dk/uffe-elbaek