Alpha Forlag

tændig latterligt overdådigt bryllup, får sig et par

Chief Bromden lod som om han var døvstum, altså ikke kunne høre eller tale, fordi, ja, det forstod Tobias ikke helt, men bogen var i hvert fald spændende.

Antrobus også de eneste på Woodbridge Avenue, der havde et fjernsynsapparat, og de yndede at fortælle naboerne, hvor fantastiske næsten alle programmerne var.

„Er du klar til at tage af sted?“ Fabien smiler. Hun kan ikke huske, hvornår nogen sidst har virket så glad for at se hende – bortset fra hendes kusines hund, da den prøvede at gøre noget temmelig uartigt ved hendes ben.

ivet er evigt, tilværelsen kort, men den fælles erindring går ej bort.

Du er ikke længere, hvor du var, men du er altid med mig.

Hendes liv er et smukt minde. Hendes fravær en smertefuld tavshed.

ikke for at græde ved min kiste,
jeg er der ikke, sover ikke.
Jeg er tusinde vinde, der blæser.

Jeg er blevet færdig med min

gere imellem besøgene, hvilket kun er godt, fordi det betyder, at livet fortsætter.

havde begået en fejl. At de ikke havde udsat Alice for fare