„Den forsvinder aldrig helt. Det er altid skøjteløbet, de først spørger til, når de ringer.“ Jeg får en klump i halsen og har svært ved at fortrænge den. „Når jeg ikke hører fra dem, er det, øh, næsten en lettelse.“
Han nikker og skriver noget i notesbogen. „Giver den lettelse dig skyldfølelse?“
Åh, gud. Hvorfor får jeg tårer i øjnene?
„Jah …“