Niels Barfoed

­met til det forjættede Land, syntes han ikke, han kunde

Arbejdet og var ikke til at lokke tilbage. De stillede sig op paa Afstand og saa til med misfornøjede Miner. Sommetider kunde der være samlet en stor og kompakt Flok, hvis Udtryk nærmest kunde betegnes som

Grønlænderne lever et pænt og smukt Familieliv. Men det er jo kun Overfladen — hvad der gemmer sig nedenunder den, har jeg ganske vist kun en dunkel Anelse om, men jeg skal nok komme efter det. Men jeg frygter for, at det bliver som at kigge ind i Helvedes Forgaard.“