Hvorfor skal slægtens liv dog videreføres og vores længsel stilles gennem et organ, som vi flere gange daglig benytter som afløbsrør for urenhed; hvorfor kunne det ikke ske ved en akt, hvori der både lå værdighed og skønhed og den højeste vellyst? En akt, der kunne udføres i kirken, for øjnene af alle, såvel som i mørket og tosomheden? Eller i et rosentempel midt i sollyset, til brudefølgets korsang og dans.