Eske Willerslev

Og det fortæller i min optik noget helt fundamentalt om at være et menneske. Det fortæller, at vi helt tilbage fra den tidlige stenalder har været drevet af nysgerrighed. Den forestilling, jeg voksede op med i skolen – at folk ikke er eventyrlystne, og at udviklingen er gået lang-somt – er ganske enkelt forkert. For det er fuldstændig det modsatte, vi ser.

Vores data peger på, at den grundlæggende drivkraft i menneskets kolonisering af verden har været eventyrlyst – nysgerrigheden på det ukendte.

Nogle semestre tidligere underviste jeg i arv og miljø, og et par studerende klagede over, at jeg var racist, fordi jeg underviste i genetiske forskelle mellem mennesker. De blev bedt om at indgive en skriftlig klage, hvilket de ikke gjorde – men hvis de havde gjort det, skulle der have været iværksat en undersøgelse af min undervisning. Så hvad tør man efterhånden fortælle sine studerende? Historien fortæller noget om, at bevægelsen har nået en bredde og et niveau, hvor mange forskere helt undgår at undervise i bestemte emner.

De første danskere var nogle små, meget mørke jæger-samlere med blå øjne, der blev blandet med en indvandring af agerbrugere fra Nærøsten og Mellemøsten – og bagefter med det lyshudede bronzealderfolk,
yamnayaerne, som kom vandrende med deres kvæg fra stepperne nord for Sortehavet og efterlod deres gravhøje overalt i det danske landskab. Når jeg er på nyhederne for at fortælle om danskernes oprindelse, sker det tit, at jeg får vrede sms’er bagefter.